Mange har spurgt om jeg har en mørk side, eller måske en masse vrede? Eller om jeg har set Disneys "Coco". Tjaa men det er ikke derfor jeg maler det jeg gør. 

Jeg tror på at alle har mørke sider, og de mennesker jeg har mødt, der ikke er bange for at stå ansigt til ansigt med dem, er ofte langt mere interessante end, dem der vælger ikke at se.

Jeg har erfaret, at jo mere jeg tør at acceptere alt det, der ikke er så flaterende ved mig og livet, desto større bliver glæden og selvaccepten. 

En rusketur i følelsesland har bragt mig tættere på det jeg ønsker at male og udtrykke, fremfor hvad der mon kunne se pænt ud over sofaen og passe til  Hay-puder og kählervaser. 

Jeg har oceaner af tanker, budskaber og følelser jeg ønsker at udtrykke, men det er jo ikke det interessante. Det interessante er hvad du ser, føler og mærker, når du ser på min kunst. Om det taler til noget i dig, om jeg må se en flig af dig, når du spejler din sjæl i mine værker.

Om du sammen med mig, vil grine af vores eget uperfekte, vores egos utrættelige behov for "se hvor god jeg er", så andre ikke opdager vores angst for ikke at være god nok, når virkelighende er, at det største våben mod usikkerhed, er empati - er "det kender jeg godt".